Sådan laver I en udstyrsliste, der kan vurderes

En vurdering af brugt IT-udstyr er kun så præcis som det, den bygger på. Samtidig er den hyppigste grund til, at virksomheder udskyder salget, at nogen skal lave en liste først.

Listen behøver ikke være perfekt. Den skal bare indeholde det rigtige.

De felter, der betyder noget

Hvis I kun kan udfylde fire kolonner, så tag disse:

• Producent og model — det er den, der afgør generationen. En modelmærkat er nok.
• Antal af hver model — ens enheder i mængde vurderes anderledes end enkeltstykker.
• Funktionsstatus — kører, kører delvist, ikke testet, defekt. ”Ikke testet” er et fuldgyldigt svar.
• Om drevene følger med — det ændrer både vurderingen og logistikken.

De felter, der sjældent gør

Serienumre er nyttige for jeres eget aktivregister, men de ændrer ikke vurderingen. Indkøbspris og bogført værdi heller ikke — markedet for brugt hardware følger ikke afskrivningen.

Er der specifikationer, I ikke kender, så lad feltet stå tomt frem for at gætte. Et gæt, der viser sig forkert ved kontrollen, koster mere end et tomt felt.

Hvis I ikke har nogen liste

Så lav ikke en. Der er hurtigere veje:

• Eksportér fra det, I allerede har — de fleste asset-, overvågnings- og leasingsystemer kan spytte en CSV ud, og den er god nok, som den er.
• Tag billeder af front, bagside og modelmærkat. For et rack er tre billeder pr. enhed nok.
• Beskriv det med tekst. ”Fjorten rackservere fra 2018, mest Dell, to virker ikke” er en brugbar start.

Præcision kommer senere

Den indledende vurdering bygger på jeres oplysninger. Det endelige tilbud kommer efter kontrol af udstyret — og det er derfor, I ikke behøver ramme rigtigt i første forsøg.

Se hvilket udstyr vi køber, eller send det, I har.